Skoler og institutioner

På ungdoms- og voksenuddannelser kan det ske, at en eller flere elever prøver forskellige rusmidler af. Måske starter det med en sjov gymnasiefest, der udvikler sig til en weekendrus, og for nogle bliver det måske endda til en hverdagsrus. Ofte kan det være rigtig svært at identificere, hvem der er i risikogruppen. 

Mange vil som udgangspunkt tro, at det er unge fra belastede familier, der ender i misbrug, men det kan lige så vel være 12-talspigen, som det kan være pigen med en alkoholiseret far. 

12-talspigen kan eksempelvis opleve et enormt pres på sine skuldre for at præstere og få flotte resultater, hvilket kan føre til destruktive handlinger. Akkurat ligesom pigen fra et belastet hjem kan lade sig påvirke af forholdene derhjemme og efterligne de destruktive handlinger.


Dertil kommer også, at mange unge i dag føler sig stresset af de sociale medier, status og forventninger m.m., hvilket for nogen medfører et enormt pres for at gøre deres absolut bedste og være perfekte i andres øjne. Og dette kan i sidste ende medføre et misbrug af forskellig karakter. Samtidig kan der også være børn og unge, der har det hårdt hjemmefra pga. misbrug i familien.

Har du nogle spørgsmål?

Ønsker du som uddannelsessted eller institution at sætte fokus på det at være pårørende, eller vil du gerne lære mere om, hvordan du som institution bedst muligt kan fungere som en støtte for de børn og unge, der er pårørende til misbrug? Jeg tilbyder foredrag samt sparring til forældre, lærer og elever på skoler og institutioner og kan hjælpe dig med ideer til, hvordan du som uddannelsessted kan få lavet misbrugspolitikker eller beredskabsplaner. Foredrag, sparring og ideer skræddersyes naturligvis til den enkelte skole og institutions behov. Kontakt mig på 20 40 01 85 eller på mail anja@paaroerenderaadgivning.dk, så vi sammen kan finde nye muligheder.